Cookie information

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse på Firmagaveronline.dk endnu bedre. Ved at klikke videre på siden, accepterer du automatisk at vi bruger cookies. Vil du læse mere om vores Cookie politik.
Læs mere

Indkøbskurv
Total0,00 DKK
Gratis kort med firmalogo
Egen import
Prisgaranti
Hurtig Levering
Lagerførende
Kontakt: 70868300
Trustpilot
Vælg prisleje
Firmagaver
Firmagaver
Firmagaver
Firmagaver
Firmagaver
Firmagaver


Leverandører - nøglen til succes

Bedst på kvalitet, pris og service - siden 1999

Danske leverandører

En af vores styrker er dygtige og pålidelige leverandører. De står altid klar til hurtige leveringer, hvis det er nødvendigt.

Vi skifter normalt ikke leverandører på eksisterende produkter, da vi er meget loyale over for vores leverandører, sålænge de leverer den kvalitet, vi efterspørger. Da vi selv lægger stor vægt på at opføre os ordentligt over for både kunder og leverandører, forventer vi også, at det går den anden vej.

Vi er opmærksomme på, at leverandørerne er Fairtrade-certificeret, eller på anden måde forholder sig til bæredygtig produktion og ordnede arbejdsforhold, samt at de anvender gode råvarer.

​Vi er altid åbne for at finde nye spændende produkter til vores gavesortiment, hvorfor vi besøger messer og bestræber på at holde os orienteret inden for branchen.


Genplantning. Træet er tre år gammelt.

Udenlandske leverandører - Europa

Vi har mange dygtige leverandører fra Italien, Frankrig, Tyskland, Tjekkiet, Belgien og England. Vi har et godt og solidt forhold til disse leverandører og opnået en meget sikker leverance og høj kvalitet for pengene.
Vi besøger de fleste leverandører mindst en gang om året. Enten mødes vi på messer i Europa, eller vi besøger dem på deres produktionssted. Dette betyder, at vi altid har deres nyeste produkter på hylderne, og at vi forstår produktionsprocessen.

Det er nemlig vigtigt at forstå deres kapacitet for ikke at forlange for meget i højsæsonen. Hvis man presser leverandørerne, daler kvaliteten. Flere af vores europæiske leverandører er Fairtrade certificeret, UTZ certificeret eller CO2 neutrale. Blandt andet er vores importerede chokolade fra Belgien og Tyskland Fairtrade og UTZ certificeret.

En af vores syditalienske leverandører har solceller på hele fabrikken, således at de producerer mere energi gennem solceller, end de forbruger i deres produktion. Det handler om gode råvarer,
gode produktionsformer, gode arbejdsforhold og gode priser.
På nuværende tidspunkt har vi import fra ca. 30 forskellige udenlandske producenter. Så er træerne fældet.

Vi har noget at have det i...:-)

Udenlandske leverandører - Øvrige verden

Siden 1999 har vi arbejdet med bæredygtige og genanvendelige indpakninger. Det startede med fyrretræskasser med maghonifarvet bejdse. Men ærlig talt så var det ikke særligt originalt eller særligt flot. Derfor søgte vi i et par år efter andre træsorter, som vi kunne bruge.

Vi fandt en super god træsort i Indonesien, der kunne bruges til flotte trækasser. Træet er hurtigtvoksende, og overfladebehandlingen bestod af lokale naturfarver.

I perioden 2002 til 2004 produktudviklede vi på Bali og Java. Vi flyttede bla. produktionen fra højlandet til kystnære områder, hvor sø- og landbrisen sørgede
for en nænsom og perfekt tørring af træet uden brug af gasovne etc.  Vi sparede penge og miljøet. Vi satte i denne periode også et genplantningsprogram igang, således at vores producenter ikke skulle køre langt efter træet.

Træerne vokser i tre - fem år og bliver derefter fældet. Så effekten af et genplantningsprogram ser man hurtigt. Selve produktionen blev optimeret, bl. a. kombinerede vi indonesisk håndværk med nordiske fremstillingsprocesser.

Dette indebar, at vi bla. måtte lære håndværkerne på Bali og Java, at hvis man hamrede sømmene skråt i, så holdt de bedre. Derudover bruger de meget blanke stålsøm, der først begynder at ruste efter 4-6 uger i træet. Rustne søm holder bedst, derfor lagde vi sømmene i saltvand to dage, inden de blev brugt.
Effekten af dette var enestående, rustne søm trækker mere ilt med ned i træet, hvilket betyder, at efter fem til seks dage var det nærmest umuligt at trække sømmene ud.

Det bevirkede, at når vores kasser kom i containeren og blev fragtet over oceanerne, var kasserne meget stabile ift. varme og fugtpåvirkninger. Vi fik med flere af vores udviklinger tildelt eksportstøtte til og havde i perioden 2005 til 2009 en betragtelig eksport direkte fra produktionsstederne i Østen til det europæiske marked, primært Tyskland, Schweiz og Østrig.

Vores tidligere gavevirksomhed voksede imidlertidigt voldsomt, og vi måtte rette fokus mod dette marked.

Vi har siden udviklet mange forskellige indpakninger og er altid i gang med at udvikle den næste.

Paolo, italiensk producent og leverandør siden 2004. Asti, Italien

Vi får på nuværende tidspunkt indpakninger produceret i Indonesien, Vietnam, Indien og Kina.

Blandt indpakninger producerer vi på nuværende tidspunkt trækasser i tre forskellige lande, chiffon-poser, lærredssække, gaveæsker i pap, gavekasser i pap, zinkspande, træpotter, nissehuer, julesokker, påskeæg i sølv, påskeæg i pap, hånddrejede påskeæg i træ og meget mere. Vi kan slet ikke lade være med at tænke i indpakninger, og har allerede nye ideer på tegnebrættet. Vores shoppingbag i naturmaterialer håber vi meget på kan være med til at minimere forbruget af plastikposer og på den måde bidrage til, at mindre plastik ender i havene til skade for de dyr, der lever der.
Italiensk kaffe, Fairtrade. Giuseppe og Alberto. Pistoia, Italien.Italienske delikatesser siden 2005. Forza Italia. Torino, Italien. Chokolade på bronche kar. Kvalitet og originalitet gennem tre generationer. Importeret siden 2006. Tyskland. Ekstra jomfru olivenolie. Antonio er Juventus fan og bor nær Napoli. Produktionen er drevet af solceller. Napoli, Italien. Belgisk chokolade gennem tre generationer af bedste kvalitet. Originale opskrifter og råvarer. Belgien.